Begynder guide til køb af oppusteligt SUP board

Begynder guide til køb af oppusteligt SUP board

Her giver vi dig et overblik over de forskellige modeller, shapes og konstruktioner og pointerer hvilke ting du skal være opmærksom på når du køber et oppusteligt SUP board, så du er sikker på at få det rigtige board første gang.
Pisteski Læsning Begynder guide til køb af oppusteligt SUP board 14 minutter Næste Dynastar Powerdrive

SUP – eller Stand Up Paddle surfing – er den hurtigst voksende vandsportsgren over hele verden. Vi forstår godt hvorfor! SUP kan dyrkes alene eller med venner og familie, som træning, hyggeligt socialt samvær eller en meditativ tur på vandet. Det er nemt at gå til og kræver hverken ekstraordinære evner, balance eller fysik. Mange vælger en oppustelig model af flere årsager. Her giver dig et overblik over fordele og ulemper, samt gennemgår de forskellige typer og modeller.

Hvorfor vælge et oppusteligt SUP board?

Som udgangspunkt vil mange sige at et fast board bedre end et oppusteligt board. De faste modeller er stivere og glider hurtigere gennem vandet. Men der er også mange fordele ved et oppusteligt SUP board. Det vejer mindre og er lettere at bære. Det er nemt at opbevare og transportere. Et oppusteligt board er også mere tilgivende at lære på, da det er rare hvis du skal sidde på knæ eller falder ned på boardet. Desuden er det oplagt til familien og børn, da det ikke får mærker og ridser på samme måde som et fast board.

Et oppusteligt board er bedst egnet til hyggesejlads, ture eller motion på fladt vand som søer, åer eller langs kysten. Et oppusteligt board vil altid komme til kort i forhold til et fast board hvis vandet er uroligt eller det blæser. Her vil et fast board ligger mere stabilt i vandet. De fleste vælger derfor et oppusteligt board pga tilgængelighed, pris og mulighed for opbevaring og transport.

airsup

Hvilket oppusteligt board skal jeg vælge?

Det kan være en jungle at søge online efter et oppusteligt SUP board. Der findes et hav af mærker, falske før-priser og ”private label” eller ”no name” brands. Boards kan købes helt ned til 900 kroner, men vær opmærksom på at der er stor forskel på kvalitet, sikkerhed og holdbarhed.

Hos One Open Sky har vi et stort udvalg af oppustelige SUP boards, paddler og tilbehør – alt sammen nøje udvalgt ud fra sammenhæng mellem pris og kvalitet, så du får mest muligt for pengene. Vi tilbyder dig en ærlig og kompetent rådgivning, så du er sikker på at få det rigtige board første gang.

Se vores nye udvalg Her >> - eller ring for rådgivning på 97122965

Pris og kvalitet

Som nævnt er der stor forskel på kvaliteten inden for oppustelige boards, og som med de fleste andre ting følges kvalitet og pris ofte ad. Nogle producenter har udviklet deres egne oppustelige konstruktioner som kommer meget tæt på følelsen af et fast board. Der findes oppustelige board til konkurrencebrug der kommer så tæt på de faste i stivhed, fart og glid gennem vandet at det nærmest er umuligt at mærke forskel når du sejler på det. Derimod kan et billigt SUP board groft sagt bedre beskrives som en dyr luftmadras. Vi forhandler ikke de billigste modeller, da vi har erfaret at disse simpelthen ikke fungerer og går hurtigt i stykker. Det kan sagtens være et godt alternativ, men vær ærlig over for dig selv inden du køber. Det kan være dyre lærepenge at købe et board, der ikke passer til dit behov første gang. Er du i tvivl, er vi altid klar til dig at hjælpe dig i One Open Sky.

Konstruktion og stivhed

Konstruktionen er nok det vigtigste at bemærke når du er på udkig efter et oppusteligt SUP board – og det er her prisforskellen bliver tydelig.


Lag

Boards laves både i et, to og tre lag materiale. Som udgangspunkt vil flere lag give et stivere board end et board med kun et lag. Men et board med flere lag materiale bliver også markant tungere. Derfor har kvalitetsbrands som fx Naish og Starboard udviklet metoder og materialer der gør boards med et lag stivere og derfor samtidigt er lettere. De bedre boards er også konstrueret på en måde hvor materialet er smeltet sammen fremfor at være limet sammen. Det resulterer også i lettere vægt (helt op til to kilo) og bedre holdbarhed (da materialerne ikke ”slipper” og går fra hinanden). Læs evt mere om Starboards ZEN single layer konstruktion her.

Et board i bedre materialer gør også at boardet kan pumpes med et højere tryk, hvilket naturligt gør det stivere. ­ Det forbedrer performance, så boardet ikke bliver ”slapt” og buer ned på midten når du står på det. Dermed holder det formen, retningsstabiliteten og glid gennem vandet så du sejler hurtigere og skal bruge færre kræfter på at komme fremad.

Et stivere board giver altså et mere effektivt padletag, da energien fra dit tag skubber boardet fremad, i stedet for at gå tabt i bevægelse i boardet hvis det ”blævrer”. Herudover har det også et stivere torsions-flex, så boardet er mere rigidt og ikke ”twister” på langs. Det betyder at boardet er mere stabilt i uroligt vand og blæsevejr.

Udover stivheden har kvalitet og konstruktion også betydning for boardets holdbarhed og kan modvirke at boardet ”går ud af facon”.

woven

Materialet inde i boardet (yarn / stitching)

Top- og bundmaterialet er holdt sammen af vævede tråde eller fibre, der går vertikalt igennem hulrummet, fra det øverste lag til det nederste lag. Der kan også være stor forskel på disse tråde - både i materiale, udformning og måden de er vævet på. Dette har både betydning for stivheden, hvor hårdt boardet kan pumpes, boardet facon og vægt. De fleste etablerede surfbrands har udviklet deres egne metoder og materialer, som ofte er markant bedre end de fleste boards i ”midter-segmentet”. Som eksempel kan nævnes Starboards Linear Dropstich og Woven Dropstitch, SHARK SUPS 50 PSI Drop Stich (Shark Fusion Technology) eller Naish’s X-Weave Dropstitch.

Stringers

Stringers er kendt fra fast surfboards og er et eller flere smalle strimler af stærkere materiale der smeltet sammen med top- og/eller bundmaterialet og løber fra bagenden (tail) til forenden (nose). Dette er som mange andre detaljer med til at øge stivheden, uden at gøre boardet for tungt.

Samlinger og sider (rails)

De fleste boards er forstærket i siderne, igen for at øge stivheden og bibeholde formen, men absolut også for at øge holdbarheden og boardets levetid. De bedre boards benytter bedre materialer, og disse er desuden smeltet sammen i samlingerne fremfor limet. Det resulterer i et lettere board, men også et markant bedre board, da det ikke kan blive utæt på samme måde som et board der er limet sammen i samlingerne.

Form og shape

Boardets form (shape) har betydning for om boardet er begyndervenligt eller om det sejler hurtigt. Derfor er det vigtig du gør op med dig selv hvilket niveau du har, hvor du skal bruge din SUP, om hele familien skal have glæde af den, eller om du skal sejle hurtigt. Overordnet er der mere fart og retningsstabilitet i et smalt og langt board, hvorimod et bredt kortere og bredde board drejer hurtigere. 

Allround board

Som navnet antyder er dette board der kan bruges til lidt af det hele. Boardet ligner et traditionelt surfboard med en afrundet forende (nose) og er typisk 10-12 fod langt og 30-32 inches bredt. Længden giver retningsstabilitet, men bredden giver god stabilitet når du padler. Et allround board kan bruges til hygge og touring, leg ved stranden og sjov med små bølger.

allround

Touring board

Skal du primært bruge boardet på fladt vand, og gerne på længere ture skal du vælge et board med touring shape. Denne type boards er længere end allround-modellerne (typisk fra 11+ fod) og med ”pointed nose” hvilket betyder at boardet ligner mere en kajak end et surfboard set fra oven. Det giver en bedre retningsstabilitet og bedre glid gennem vandet, hvilket giver mindre modstand og hurtigere fremdrift. Det betyder samtidigt at du ikke skal skifte side mellem hvert padletag for at holde kursen, men kan tage flere tag i hver side. Igen skal du dog være opmærksom på kvalitet og stivhed. Hvis boardet ikke har den rette stivhed, vil det bøje op fra midten som en banan i det øjeblik du stiller dig op på det. Det betyder at den effektive vandlinje (hvor boardet rører vandet), bliver meget kort og både fart og retningsstabilitet går fuldstændig tabt.

touring

Race board

Et race board er designet til at opnå maksimal fart. De er lange og smalle – typisk enten 12’6 eller 14 fod i længden og helt ned til 24 tommer i bredden. Vær opmærksom at den smalle brede der giver fart også gør boardet mere ustabilt, så er du mindre erfaren, anbefaler vi at du i stedet købet et touring board. Vil du derimod have et board der virkelig er hurtigt og performer på niveau der kommer tæt på et fast board, så vær opmærksom på at køb et board også kvalitetsmæssigt ligger i den høje ende.

race

Wave board

Der findes også oppustelige boards der er dedikeret til bølger. De er kortere og bredere, så de drejer hurtigere og kan svinge på bølgerne. Med den store påvirkning der kommer fra bølgerne, er det her virkelig vigtigt at boardet er så stift som muligt for at performe i bølger. Er du dedikeret til bølgesejlads vil vi altid anbefale dig at købe et fast board.

wave

Størrelse og volumen

Volumen er ofte angivet i liter og kan ses som et udtryk for hvor mange max kilo boardet kan bære uden at det går ud over boardets stivhed og performance. På de fleste oppustelige boards er dette dog oversat til en anbefalet vægtklasse, fx SUP surfere op til 110 kg. Dog skal du være opmærksom på at de forskellige producenter kan angive dette ud fra forskellige metoder - der er stor forskel på om boardet er velegnet og performer til en person på fx 110 kg, eller om boardet blot ikke synker ved dette pres. Du kan regne med at de etablerede surfbrands tager udgangspunkt i performance.

Længde og bredde

Længde og bredde bliver typisk angivet i fod og inches, så et board der er angivet som 12’6” x 30” er altså 12 fod og 6 inches langt (hvilket svarer til 381 cm) og 30 inches (76,2 cm) bredt på det bredeste punkt.

Jo bredere et board er, jo mere stabilt er det, men samtidigt vil et smallere board skyde hurtigere gennem vandet. Stabilitet kan hurtigt blive et individuelt spørgsmål, men er du helt uerfaren på området, vil vi anbefale dig at vælge et board der er minimum 30” bredt.

Tykkelse

Jo tykkere boardet er, jo mere volumen vil der naturligvis være i boardet. Men tykkelsen er også et udtryk for hvor stift boardet er. De billigere boards er typisk tyndere og dermed mindre stive, hvilket gør at de bøjer en smule op i både fronten og bagenden. Det resulterer i et langsommere board der er mindre retningsstabilt og kræver mere kraft for at få fart i boardet.

Tykkelsen bliver også typisk angivet i inches og ligger normalt indenfor intervallet fire til seks inches.

Hvilket board skal jeg så vælge?

For at besvare dette, skal du spørge dig selv hvad dit behov er. Herunder har vi samlet nogle kategorier ud fra de behov vi oftest møder hos vores kunder i One Open Sky, og rangeret dem ud fra et ”god, bedre, bedst” princip.

"Jeg er på udkig efter et allround board til hyggebrug"

Det er vores erfaring at et fornuftigt oppusteligt til hyggebrug, kortere ture og familiesjov, starter i prisklassen omkring 3000,- inkl. taske, leash og paddle. Går efter et billigere board vil du i langt de fleste tilfælde ende med at købe katten i sækken. Vær opmærksom på at der i dette marked ofte er ”gode tilbud” hvor før-prisen er skruet godt i vejret. Vi har valgt kun at sælge modeller vi selv kan stå inde for.

Vores gode bud:

Gladiator Light 12’6 x 30


"Jeg vil gerne have et board der kan mere end de billigere pakkeløsninger"

Skal du bruge boardet på fladt vand og længere ture, kan du med fordel vælge et længere board (+11 fod), evt. med pointed nose og lige outline (sider) der giver bedre glid gennem vandet, mindre modstand og øger retningsstabiliteten. Kvaliteten er her afgørende for boardets performance, og som beskrevet ovenfor, er et bedre og stivere board lavet i en anden kostruktion, og vil derfor sejle markant bedre end billigere pakkeløsninger. Af brands vil vi her fremhæve Starboard, Naish, Gladiator (Pro) og JP, der alle er anerkendte surfbrands kendt for deres gode kvalitet og høje performance.

Vores gode bud:

Starboard iGo Zen 11'2 x 31

Starboard iGo Zen Touring 12'6 x 30

"Jeg vil have det bedste af det bedste"

Vil du have et board der performer på højeste niveau, men udelukkende vælger et oppusteligt da det skal kunne pakkes sammen i forhold til opbevaring eller transport, skal du gå efter board der er så stift som muligt når det er pustet op. Der findes mange test og reviews, og et af de boards der gang på gang ligger i den absolutte top er Starboard Airline, der udover at have en top-konstruktion også har en wire der løber under hele boardet og fungerer som en stringer der holder boardet virkelig stift.

Vores gode bud:

Starboard Touring S Deluxe 12’6 x 28

Vil du se flere muligheder?

Se alle vores oppustelige SUP boards Her >>

Hvad skal jeg ellers bruge?

Padlen

En padle er selvfølgelig et must. De fleste billigere oppustelige SUP boards kommer i pakker der er inklusive padle og nogle gange leash. De går an, men vær opmærksom på at padlen faktisk har lige så stor betydning for din oplevelse og fart som boardet. Der findes mange gode padler i prisklassen 800 – 1200 som vil give dig en markant bedre oplevelse end den aluminiumspadle der ofte følger med i pakkerne.

Se vores store udvalg af SUP padler Her >>


Leash

En leash sikrer at du altid har styr på dit board. Falder du i vandet kan strøm, vind og små bølger gøre det nærmest umuligt at svømme boardet op. Herudover fungerer leash'en også som sikkerhed - med en leash er du altid spændt fast til boardet og kan komme tilbage på det uanset hvad der sker. Vi anbefaler derfor altid at du bruger en leash. Til fladt vand er en ”coil leash” - udformet som en gammeldags telefonledning - en fordel, da den ikke slæber efter boardet og skaber modstand (mindre fart). De fleste pakker kommer med en leash inklusiv, og fx Starboards "Lightweight Leash" er rigtig fin til allround brug.

Se leashes og priser Her >>


Svømmevest

Det er et lovkrav at medbringe en godkendt svømmevest når du benytter et SUP board. Hvis ikke du bruger vest, risikerer du ikke bare en bøde (der er betydelige dyrere end de fleste veste), men du går også på kompromi med din sikkerhed. Derfor anbefaler vi altid at du bruger en svømmevest. Synes du vesten er tung og klodset findes der alternativer som Spinlock Alto - oppustelig flydering/vest der er godkendt som svømmevest (se den her).

Se godkendte svømmeveste her >>


Flere spørgsmål?

Kontakt os endelig hvis du har flere spørgsmål eller behov for hjælp til at sammensætte den helt rigtige pakke til dig.

Online / websalg: Tlf. 97122965 / email: info@oneopensky.dk

Butik København: Tlf. 35820777 / email: kbh@oneopensky.dk

Butik Herning: Tlf. 97122965 / email: herning@oneopensky.dk