Douchebag

DB

DB, tidligere Douchebag, gør det let at rejse med ski- og snowboardudstyr. Taskerne er udviklet sammen med professionelle skiløbere, designere og ingeniører.

For at forstå hvad DB, tidligere Douchebag, egentlig er, skal vi tilbage til 2009. Der stødte Jon Olsson og Truls Brataas tilfældigt på hinanden. Jon Olsson er den svenske freeskier med et utal af X Games-medaljer og World Cup-starter bag sig. Truls Brataas er norsk designer og lige så optaget af skiløb.

De to faldt hurtigt i snak, og samtalen kredsede om det samme: rejsen. Skal du have det optimale ud af dit skiløb, følger der bagage med, og den bagage var et mareridt at slæbe rundt på. Truls har formuleret det sådan: ”Vi følte, at der var noget fuldstændig galt med kontrasten mellem vores kærlighed til sporten og den smerte, der er ved at rejse med det nødvendige udstyr.” Det møde blev starten på et nyt kapitel for dem begge.

De besluttede sig for at lave skitasken om fra bunden. I 2012 stod resultatet klar: verdens letteste skitaske med hjul, som samtidig kunne længdejusteres og foldes sammen. Siden er sortimentet vokset, og i dag er tasker fra DB et fast syn i lufthavne og liftkøer.

Se alle tasker fra DB her


HOOK-UP SYSTEM

Det, der for alvor skiller DB ud, er det patenterede hook-up system. Du kobler taskerne sammen til én samlet enhed, så du slipper for at bære gearet på ryggen gennem hele lufthavnen. Integrerede G-buckles gør, at rygsækken sidder fast på den store rulletaske på få sekunder.

DB hook-up system

Resultatet er en rejse, der er til at styre, og en ryg der ikke er mør inden du når frem.

DB tasker koblet sammen

SNOW ROLLER

Snow Roller er den taske, DB er bedst kendt for, og den der satte standarden for at rejse med ski og snowboard.

DB Snow Roller skitaske

Tasken bygger på en Rib Cage-konstruktion, inspireret af den måde ribbenene beskytter kroppens vigtigste organer. Ribbene tager stødene udefra, så indholdet står uberørt, og fordi stivheden ligger i konstruktionen og ikke i tyk polstring, kan tasken foldes helt sammen og fylder næsten ingenting i kælderrummet.

Oveni ligger DB's to patenter: hook-up systemet og Length Adjustment System. Det sidste lader dig trække tasken ind eller ud, så den slutter tæt om præcis de ski eller det board, du rejser med. Mindre slup betyder mindre der kan bevæge sig undervejs, og dermed mindre der kan gå i stykker.

DB Rib Cage-konstruktion

Se DB her