Forstå surfboard udtryk og find det perfekte board
Når man skal købe et bølge-surfboard, er der mange tal og navne, der kan være svært at gennemskue og forstå. Det gør desværre, at man ender i at kigge for meget efter farver og faconner, man syntes er ”seje” i stedet for at finde, lige netop det board, som passer til dig, sin surfstil, din vægt osv.
Det er en ædle kunst at ”shape” et surfboard, og noget der er forfinet igennem mange år. Derfor er der mange elementer, der kan variere og som kan forvirrer, når man ønsker et nyt surfboard, hvis man ikke ved hvad man søger. Dette indlæg er lavet for at skabe et overblik over hvad de mest gængse ord og termer betyder for dig, så man kommer godt fra start og får det optimale set-up til at komme i gang. Ønsker man mere info, tøv da ikke med at ringe til os i One Open Sky (97122965/35820777) og lad os hjælpe med at finde det perfekte surfboard til dig.
Liter
Liter indikerer den volumen der er i brættet, altså et samsurium af længde bredde og tykkelse. Forstil dig du har et fyldt badekar, du propper boardet ned i karet, de liter der flyder over, er antallet af liter som boardet fylder. Og da brættet er lavet i skum, fortæller det os også, hvor meget opdrift, der er i brættet. Når man fanger bølger, gælder det om at få brættet op at plane på bølgen. Har man for lille opdrift, en det markant sværer at paddle brættet op i fart og få den til at plane på bølgen. Rigtig volume resulterer i langt flere fangede bølger = meget mere sjov og man udvikler sig meget mere, så regel nummer 1: Et bræt, der kan fange bøger, er det bedste bræt. Volumen er den faktor, som gør forskellen på om du fange 20 bølger eller 0 bølger. Man kan bruge en tommelfingerregel, der hedder at din egen vægt * 0,7, så har du et udgangspunkt for antal liter du har behov for. Herfra kan man justere op eller ned i forhold til erfaring, forhold etc.
Længde
Regnes oftest i fod og tommer. F.eks. 6” 10 = 6 fod og 10 tommer(ca. 208 cm). Længden på boardet påvirker hvor retningsstabil brættet er. Et kort bræt er nemmere at lave små manøvre med, hvor et længere board bliver mere retningsstabil.
Bredde
Bredde regnes som oftest også i tommer. F.eks. 22’ = ca 56 cm. Bredden påvirker din balance på boardet. Groft sagt, så er et bredt bræt et mere stabilt bræt, hvilket kommer til gavn, når du skal fange bølger, men også når du er på bølgen. Det er dog en hårfin balance, da et meget bredt bræt gør det lidt sværere at flytte rundt med i bølgen.
Tykkelse
Tykkelse regnes også i tommer. Det giver en indikation af hvor meget volumen, man har på boardet. Man måler tykkelsen på det bredeste sted, hvorfor det kan variere, hvor tyk brættet er omkring kanterne.
Rocker
Rocker er den runding/bananform, der er på boardet fra tail til spidsen. Jo fladere jo hurtigere glider boardet i vandet. Jo mere rocker jo mere manøvredygtig vil brættet, men manøvredygtigheden har den ”bagdel”, at det gør brættet en smule langsommere at padle i gang, hvorfor dette ikke er hensigtsmæssigt at have for meget rocker, før du har den fornødne teknik til at padle bølger op.
Tailen (halen/hæggen)
Der findes utrolig mange typer tail shapes. De varierer meget i hvad de egner sig til. Som udgangspunkt kan man sige, at en spids tail (kombineret med en relativt flad rocker) giver en længere vandlinje og et hurtigere board. De forskellige tailshapes influerer på hvordan kanten/railen rammer bølgen, hvorfor egne præferencer og hvilke bølger man surfer, har en stor indvirkning på hvilke ”shapes” man vil kunne lide.
Rails
Rails er kanterne bagerst på brættet. Det er dem man skærer bølgen med, lidt ligesom man bruger kanterne på et snowboard eller ski til at skære i sneen. Jo mere man har øvet sig, jo mere har man brug for disse. Når man starter, har man mere nytte af den ekstra hjælp i volumen og de lidt rundere rails(soft rails).
Buttom shape
Man kan i en skumproduktion lave forskellige former under bordet. Det skaber forskellige måder at kanaliserer vandet under boardet, der påvirker hvordan boardet føles at manøvrere i bølgerne. Helt overordnet kan man sige at et fladt buttom-shape = fart. Det ønsker man meget forrest på brættet. Konkave mønstre giver en smule opdrift i brættet og gør brættet meget adræt. Det ønsker man typisk på de kortere brædder og bagerst på boardet. Derfor ser man ofte en flad form forest på boards, som så går over i en konveks form bagest, for at få det bedste fra de to shapes.
En mere konveks form får boardet til at sætte sig mere i bølgen og gør den stabil, som man tit ønsker på et longboard. Forskellige bund faconer kan kombineres for at skabe den perfekte set-up.
Navne på surfboards
Man har forskellige navne til forskellige typer boards. Hver type indikerer et givent brugs område eller stil, som boardet er bygget til. Disse er generelle termer og der opstår hele tide hybrider mellem de forskellige board typer.
Longboard
Longboards har sin helt egen historie og er en anden disciplin end shortboardet, som er modsætningen. Et longboard er meget stabilt og grundet dens store volume, har man mulighed for at bevæge sig rundt på brættet og lave manøvre og tricks. F.eks. cross step(kryds gang på boardet) og Hang five (en fod på næsen af brættet) og hang 10 (begge fødder på næsen af boardet). Longboard egner sig rigtig godt til bølger, der ikke er så stejle og grundet volumen ”bærer” den også over sektioner på bølgen, der ikke er optimale, og derved giver et væsentlig længere ridt. Boardets længde gør at brættet kan føltes lidt stort, når man er i bølgerne, f.eks. når man skal ud igennem brændingen, eller fragte/bærer boardet til og fra stranden.
Malibu og funboard
Malibu boardet er et klassisk board, som er stort nok til at man kan have masser af tid på bølgen, men stadig i en størrelse, som er nem at fragte og manøvrere i bølgerne. Et at de boards der er flest, der har gavn af at surfe i Danmark. Malibu og funboard ligger lidt i samme kategori, men et funboard har typisk en smallere profil. Malibu boardet har typisk en mere rund profil.
Shortboard
Det lille hurtige board med hurtig respons og lavet til at dreje nemt og skabe en hurtig kant til kant. Den lille konstruktion gør, at man ikke har så meget flydeevne, hvorfor det kræver god teknik og relativt kraftfulde og stejle bølger
Fish
Et klassisk shape, som originalt er lavet til de dage, hvor bølgerne ikke er så gode. Men grundet den korte tykke konstruktion med den flade rocker, løfter den sig hurtigere og vil kunne fange flere bølger, samtidig med at brættet er kort nok til også at kunne nå at manøvrere på bølgen. Helt originalt er en Fish sat op med 2 finner.
Hybrid
En hybrid er en videreudvikling og en sammensmeltning i mellem et Shortboard og en Fish. Det vil sige man får det bedste fra de to verdner. Man får et board, der har mere volume end et traditionelt shortboard, en lidt fladere rocker, som giver dig ekstra fart. Samtidig et board der er lavet med relativt markerede rails (kanter), så der er mulighed for at lave rail-turns og generelt skære mere i bølgen. Hybriden egner sig rigtig godt til danske forhold, da vi ikke har helt den samme power i bølgerne, som man tit oplever i f.eks. Portugal, Frankrig, Bali mm., hvor man lige får den ekstra fart med hybrid boardet. Boardtypen egner sig også rigtig godt til den lidt større surfer, eller til dig, der ikke surfer så meget, men ønsker at fange mange bølger, når du er ude.
Foilboard
Den nye dreng i klassen, også kaldet prone boards. Der sker stor udvikling af boards og foils de senere år. Man har nu foils, der kan løfte ved lav fart, hvorfor man nu kan padle et relativt lille bræt i gang med surf teknik og herefter foile på bølgen.
Hvad har jeg brug for?
Der er primært 3 faktorer, der bestemmer hvilket board der er godt for dig. Det er din eget vægt, din teknik og de bølger, du ønsker at bruge den til.
Som begynder er det mest din vægt, der er relevant, da de to andre faktorer ikke er i spil endnu - helt naturligt, du skal jo i gang med at lære og finde ud af disse. Derfor drejer det sig om at finde det board, der giver dig længst tid på bølgen på den lettelse måde. Det får man på en malibu-størrelse board, med soft rails. Det er er stabilt bræt, det er til at håndtere i bølgerne og du vil fange en masse bølger og der ved have maksimalt sjov.
Husk, at i Danmark har vi bølger, men de er oftest ikke med samme kraft, som man kan oplever på surf breaks, hvor dønningen har rejst længere. Bølgerne (dønninger) i Danmark skabes som oftest nord for England. Når du har fanget bølger noget tid, begynder man at regne andre aspekter ind. Man ønsker naturligvis at få det maksimale ud af hver bølge. Dvs. man gerne vil have boardet til at ”passe” både hvad angår de bølger man typisk surfer, samt sin egne præferencer. Selve rockeren på boardet sørger for, at boardet matcher de bølger man surfer. F.eks. vil et longboard med en meget flad rocker, passe relativt dårligt til en meget stejl bølge. Her vil man gerne have mere rocker og evt. gå ned i størrelse, så boardet matcher bølgen. Man kan naturligvis ikke få et board, der passer til alle forhold, hvorfor det kan være gavnligt at have et par eller flere boards til rådighed. Har man ét board til rådighed, så husk at have nok liter i boardet til de knap så gode dage.
I takt med at man bliver bedre og bedre til at håndtere boardet og bølgerne, vil man typisk også gå efter et board hvor kanten (rails) er mere markeret. I et starter-bræt har man mere brug for volumen, som gør disse mere runde.
Har du spørgsmål?
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vores personale sidder klar til at hjælpe og guide dig med at finde lige netop det bølgeboard, som passer til dig og din surfstil.
Du kan komme forbi en af vores butikker i København eller Herning, men kan også finde os på Mail: Info@oneopensky.dk eller Tlf: 97 12 29 65
