Starboard har siden 1994 været kendt for deres innovative og kvalitetssikre Stand Up Paddle boards, windsurfboards og massevis udstyr specifik udviklet til vandsport. Med en vision om at sætte et bæredygtigt præg på vores natur, og samtidig udvikle vandsports udstyr i høj kvalitet, betyder det også at man må være parat til at imødegå nye teknologier og måder at producere et bedre, bæredygtigt og innovativt produkt på. De nye 2019 oppustelige SUP’er fra Starboard har allerede ramt vandet, men hvad er det egentlig de gør så godt, og hvorfor skal man lige præcis gå efter et Stand Up Paddle board fra Starboard?
Stærkere, mere holdbar og bedre for miljøet - Starboards ’varmesvejsnings’ teknologi
Starboards fokus på produktudvikling og miljømæssige overvejelser er endt i en ny og forbedret måde hvorpå oppustelige SUP’er sammensættes på. Det er stadig udbredt at bruge lim til at sammenholde SUP’er, men Starboard har valgt at gå en anden vej. I stedet for at lime PVC plasten sammen, opvarmes PVC’en omkring materialets samlingspunkter, hvorefter det udsættes for et højt pres, som sikre at de 2 dele bliver til 1 samlet solidt materiale. Over tid vil varmesvejsnings metoden helt sikkert sætte sit præg på måden hvorpå SUP’er konstrueres på. En holdbar og mere sikker løsning modsat lim, hvis sammenholdelses evne altid vil falme over tid, og i sidste ende flyde ud i vores farvande og sætte et aftryk på naturen. I videoen herunder forklarer Starboards Oppustelig Stand Up Paddle manager, Raúl Delgado, tankerne bag teknologien.
Deluxe double chamber - ét skridt tættere på Hard Board fornemmelsen
’Deluxe double chamber’ bringer en stivere og mere sikker SUP, end man overhovedet har kunne forstille sig før. 2 luftkamre konstrueret inde i SUP'en og formet som solide I-bjælker, der giver en næsten uovervindelig stabilitet. Deluxe double chamber er placeret fra bag SUP boardets ståsted og frem til fronten. Placeret med det formål at skabe en stivhed langs de kritiske steder på midten af SUP brættet, men stadig bibeholde en smule fleksibilitet. Ikke nok med at den oppustelige I-bjælke fungerer som ekstra stabilitet og stivhed, der er faktisk også nogle sikkerhedsmæssige tanker bag. Hvis dit SUP board skulle miste sin tæthed eller punktere på åbent hav, så er Deluxe double chamberen designet til at assistere som flydevest, da Deluxe double chamberen er konstrueret som et separat luftrum inde i SUP’en. Det giver altså mulighed for stadig at kunne komme mod kysten uden at skulle efterlade en punkteret og vandfyldt SUP. Spørger man Starboard selv, så er Deluxe double chamber et 'must have' for paddlers over 85 kg, og det kan de godt have ret i.
Airline - Fart, stabilitet og stivhed
Airline teknologien er patenteret af Starboard, og kommer med alle oppustelige SUP’er af Allstar modellen. Hvis ønsket er en stabil, udholdende og utrolig hurtig SUP, så er svaret næsten altid Allstar. Med den integrerede Airline teknologi, kommer SUP’en som et board med en utrolig stivhed, der hurtigt skærer over bølger og holder stævnen oppe med en moderne rocker profil, som vi kender den fra snesport.
Airline teknologien kommer som en snor af aramidfibre, der går fra stævnen, rundt om spidsen og fastgjort tilbage under finnekisten. Aramid snoren monteres inden SUP’en oppustes, og den kan justeres i 4 forskellige positioner alt efter hvor stor rocker og stivhed der ønskes. En værdig teknologi blandt lynhurtige SUP’ere! I videoen herunder kan du se hvilke andre tekniske specifikationer der medfølger Starboard Allstar SUP’en.
Der findes mange og rigtig gode SUP'er derude, og Starboard er bare én af topkandidaterne blandt dem. Der er stadig et stort udvalg af forskellige SUP typer og former, og hvis du har lyst til at læse mere om den store SUP trend, så husk vores guide til SUP og neopren beklædning. Hvis du har spørgsmål til vandsporten eller specifikt udstyr, så står vi altid klar med professionel vejledning i Herning og København.