I denne guide får du et overblik over hvilken paddel, der passer bedst til dine behov, når du gerne vil tage SUP lidt mere seriøst. Starboard er et meget anerkendt brand indenfor stand up paddling og har gennem mange år været med til at udvikle og forbedre udstyret indenfor sporten. Det er derfor ikke mærkeligt, at de har et af markedets største udvalg af padler, om det er til SUP-surfing, racing eller noget tredje.
I dag har mange butikker og webshops SUP-pakker med alt du behøver, men i de fleste pakkeløsninger medfølger som regel en paddel lavet af aluminium. Det er et okay valg til den helt nye SUP-boarder, men til dem, som ønsker mere fart og længere ture, er noget af det første du bør opgradere en lettere paddel fremstillet af carbon eller træ. Her kan du med fordel se i retning af nogle af Starboards mest populære padler.
Vægten på en paddel har en stor betydning for hvor mange paddeltag du kan tage uden at blive træt. Ligeledes har bladet og dens type også meget at sige, da det er bladet, som skal ned og fange vandet og navigere. Husk at tilpasse din paddel til din højde og aktivitet. Der er nemlig stor forskel på, om du vil bruge den i bølger, på fladt vand eller om du vil tage den med til konkurrence. En hovedregel siger, at du med padlen vendt på hovedet skal have fæstningen af bladet i øjenhøjde. Er du ude for at SUP-surfe, kan du med fordel justere den nedad og er du ude på touring kan du sætte den lidt op.
En af de rigtig gode alternativer til en standard pakke-paddel i aluminium er Enduro fra Starboard. Det er en all-round paddel, som er rigtig god i bølger og på fladt vand. Den er meget direkte og præcis, fordi den har fire konkave på undersiden. Den deler vandet og skære igennem det, så dine paddeltag bliver længere og mere kontrollerede. Med en vinkel på 12o fungere Enduro serien i mange forskellige forhold. Det er nemlig en perfekt vinkle til cruising og til at fange bølger – derfor er det en virkelig god paddel, til dig der vil være lidt mere seriøs omkring SUP-boarding.
Lima padlen er et andet godt alternativ til en tung aluminiums paddel. Den er lavet il touring, men gør det også rigtig godt i race forhold. Den griber fast i vandet og har en fremragende fremdrift. Lima padlen har en smallere profil end Enduro padlen og kombineret med den dybe konkave i midten giver den et langt, roligt paddeltag.