Bootfitting & Pasningsgaranti af skistøvler
DEN PERFEKTE SKISTØVLE
Med den rigtige skistøvle oplever du perfekt kontrol over dine ski, friheden til at nyde skiløbet og den blå himmel.
Hos One Open Sky, er vi eksperter i skistøvler, analyse, tilpasning, bootfitting og såler. Vi kan tilbyde dig Danmarks største udvalg med et sortiment på mere 3000 par støvler i alle bredder og typer hver sæson. Vi har som de eneste i Danmark BootDocs Vandra scannere, der analyserer dine fødder i 3D samt Fischers nye VACUUMFIT - sammen med vores mange års erfaring i bootfitting og føddernes anatomi, har vi derfor grundlaget for at finde skistøvler med det perfekte fit til netop dig.
PASNINGSGARANTI
Vi er helt sikre på, at vi kan finde den rigtige skistøvle til dig. Det vil vi gerne give dig en garanti for. Vi giver dig PASNINGSGARANTI på dine skistøvler.
Hvis du lytter til vores råd, garanterer vi, at du får en støvle, der passer. Skulle der mod forventning opstå problemer, så kan du altid komme ind efter skiferien og få støvlen justeret. Kan vi ikke afhjælpe dine problemer, bytter vi naturligvis din støvle til en anden. På den nye støvle modregner vi 80 % af købsprisen på den gamle. Pasningsgarantien gælder i 12 måneder fra købsdatoen. Garantien kan kun bruges i den butik, hvor du har købt støvlen (One Open Sky i Herning eller København). Det er ikke muligt at få pengene tilbage på garantien, når støvlen er brugt.
DEN RIGTIGE SKISTØVLE GØR DIG TIL EN BEDRE SKILØBER
Med den rigtige skistøvle oplever du perfekt kontrol over dine ski, friheden til at nyde skiløbet, den blå himmel og den hvide sne. Har du en forkert skistøvle, der gør ondt eller får dine tæer til at fryse eller sove, så kan du umuligt tænke på ny præparerede pister, carvende sving med masser af kraft eller glad skiløb med venner og familie. Er din skistøvle for stor har dine fødder det sikkert rart, men det gør dit skiløb dårligere. Hvis du først skal bevæge foden to centimeter inde i støvlen, inden du får kontakt med støvleskallen, så har du et kraftigt »ratslør« ude i spidsen af skien. Det giver en upræcis styring og mindre kontrol i dit skiløb.
Den rigtige støvle mærker man ikke i løbet af dagen. Den skal kun spændes op en gang imellem i liften, og den skal ikke spændes efter, når der er gået nogle timer. Foden og især hælen er fikseret i støvlen og løberen har perfekt kontakt med skiene. Støvlen er let at spænde, og den sidder fast på foden, også når spænderne er åbne.
Vi har mange forskellige værktøjer, der kan hjælpe dig. Har du en støvle i forvejen, så tag den med, så kan vi fortælle dig, om vi kan arbejde videre med din gamle støvle, eller om du er nødt til at have en ny, der passer bedre til din fod. Hvis du ikke har en støvle i forvejen, så skal du bare medbringe dine fødder.
FISCHER VACUUM FIT
One Open Sky er en af de få specialbutikker, der fører det fulde sortiment fra Fischer Vacuum Fit konceptet – et koncept hvor du får en unik anatomisk tilpasset skistøvle. Støvlerne fra Fischer er lavet i et plastmateriale, der bliver blødt omkring tæer, fod, hæl, ankel og læg ved opvarmning i en specialovn. Foden placeres herefter i støvlen, og der trækkes en kølepose og en vacuumpose udenom hele støvlen. Ved hjælp af trykluft presses støvlen ind til det optimale fit omkring foden. Herefter afkøles støvlen. Med dette system, får du et optimalt fit omkring foden med tæt hold, der hvor du har brug for det og plads ved knyster og knogler. På den måde får du en støvle, der er 100% tilpasset din fod.
Andre formbare støvler
Langt de fleste moderne skistøvler er formbare til en vis grad og kan derfor tilpasses de fleste fødder med stor succes. En skistøvles liner (inderstøvle) reagere på varme og tryk og det vil være her vores bootfittere i One Open Sky starter med at tilpasse din næste støvle, hvis dine fødder har nogle følsommer punkter der kræver lidt ekstra plads. Er det ikke nok at arbejde med inderstøvlen, så kan vi udvide direkte på skallen, for at sikre den nødvendige plads.
SPECIALSÅL
Flere og flere skibutikker har indset, at der er en behov for skræddersyede indlægssåler, som passer præcis til skiløberens fodanatomi. Har du 10 minutter ekstra når du besøger One Open Sky, og måske du kræver lidt mere af din skistøvles fit, så laver vi 3D konstruerede indlægssåler. Din fods anatomi bliver scannet af vores Bootdoc maskine, som skaber et helhedsbillede af hvordan din personlige indlægssål bør formes.
Hos One Open Sky har vi også præ-formede såler, der tager udgangspunkt i fodens svangtype. Den præ-formede sål kan monteres direkte i støvlen og erstatter den flade basis sål, der findes i alle nye støvler. Den præ-formede sål tillader foden at slappe mere af i støvlen og så er den lavet af et blødere materiale end den 3D konstruerede sål, hvilket sikrer bedre komfort.
Vi har indført almen køkultur ved bootfitting af skistøvler. Hvilket betyder at du som kender det fra din bager trækker et nummer, og det nummer afgør hvornår det er din tur til at få lavet et par nye skistøvler eller rettet dine nuværende.
Bootfitting er gratis ved køb af støvler hos One Open Sky.
Priser på bootfitting af støvler, der ikke er købt hos One Open Sky:
Opvarmning af inderstøvle: kr. 300,-
Fitting af inderstøvler: kr. 500,-
Fitting af støvleskal: kr. 500,-
Ønsker du både fitting af inderstøvle og yderskal: kr. 1000,-
(fx Fischer Vacuum eller Salomon Custom shell).