Deltidsmedarbejder til ski- og snowboardbutik

Er du passioneret skiløber eller snowboarder?

Brænder du for gear, goggles og god kundeservice? Så er det dig, vi leder efter!

ONE OPEN SKY – Danmarks største forhandler af surf- og skiudstyr – søger deltidsmedarbejdere til vores butik i vinterperioden. Du bliver en del af et energisk team, hvor vi nørder udstyr, elsker fart på både sne og vand, og sætter en ære i at rådgive vores kunder bedst muligt.

OM JOBBET

Som deltidsmedarbejder bliver du en vigtig del af teamet i butikken. Stillingen er en sæsonansættelse hen over vinteren, og vagterne ligger typisk i weekenden (lørdag og søndag i højsæsonen) samt evt. eftermiddage i hverdagene og mellem jul/nytår. Perfekt til dig, der vil kombinere studieliv eller andet job med din passion for ski eller snowboard!

Dine primære opgaver vil være:

- Salg, rådgivning og kundeservice – altid med et smil på læben

- Vejledning om produkter og udstyr i butikken, på mail og telefon

- Bootfitting (du får selvfølgelig grundig oplæring)

- Hjælp til pluk og pak af webordrer

- Bidrage til det gode humør og sammenhold i teamet

vi leder efter dig, som

- Har interesse for ski eller snowboard og elsker at nørde udstyr

- Trives i kundekontakt og brænder for at give en god oplevelse

- Er ansvarsbevidst og en god teamplayer

- Er nysgerrig på udstyr og klar til at lære bootfitting

hvem er vi?

Vi er One Open Sky – landets største specialbutik inden for surf- og skiudstyr. Vi forhandler de fedeste brands og har alt til både begyndere og eksperter.

Udover vores butik og webshop (oneopensky.dk) driver vi tre importvirksomheder med over 30 stærke brands inden for surf, ski og snowboard.

Hos os er der højt til loftet, god energi og en uformel tone. Vi er mere til sneakers end laksko og tror på, at man arbejder bedst, når man har det sjovt. Vi elsker at nørde grej – og vi håber, du gør det samme.

vi tilbyder

- En sjov og lærerig sæsonstilling i et passioneret team

- En uformel arbejdsplads med stærkt sammenhold og god stemning

- Grundig oplæring i udstyr, produkter og bootfitting

- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

- Attraktive personalepriser på alt det fede udstyr, vi sælger

PRATISK INFO

Stillingen er deltids og løber hen over vinteren (med mulighed for mere i højsæsonen).

Opstart: snarest muligt / efter aftale

Send din ansøgning og CV til job@oneopensky.dk eller ring til os på tlf. 97122965 og snak med Jesper eller Frederik. Skriv gerne i ansøgningen, at du søger deltid. Vi afholder samtaler løbende – så vent ikke for længe!


Vi glæder os til at høre fra dig!

ONE OPEN SKY

One Open Sky er landets største forhandler af surf- og skiudstyr. Vi sælger kvalitetsudstyr fra de fedeste brands og har alt til både begynderen, den erfarne og eksperten. Vores vigtigste opgave er at give kunderne den bedste service og rådgivning. Udover butikken og webshoppen oneopensky.dk, driver vi tre importvirksomheder med mere end 30 brands inden for surf-, ski- og snowboardudstyr. Vi er et dynamisk og energisk team der er mere til sneakers end laksko, vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og masser af gode grin i hverdagen – og vi elsker at nørde udstyr!

Adresse: Golfvej 10, 7400 Herning