Vi søger en ny

Administrativ ASSISTENT

Er det dig vi mangler?

Lokation: HERNING - Omfang: 25/37 Timer

Om jobbet Administrativ Assistent


ASSISTENT til kundeservice og indkøb

 Er det dig, vi mangler?

Lokation: HERNING – Omfang: 25–37 timer om ugen (hverdage
mellem kl. 8.00-17.00)

 Om jobbet

Er du struktureret, serviceminded og god til at holde styr på mange forskellige opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en administrativ medarbejder, som kan hjælpe med en bred vifte af opgaver på tværs af vores kundeservice, indkøb, bogholderi og
e-commerceafdeling.

Du får en alsidig hverdag med både faste rutiner og løbende ad hoc-opgaver. Du kommer blandt andet til at have kontakt med kunder og leverandører, behandle reklamationer og sikre, at vores produkt- og indkøbsdata er korrekt oprettet og vedligeholdt.

Stillingen er oplagt som et sabbatårsjob for dig, der gerne vil have praktisk erhvervserfaring, udvikle dine administrative kompetencer og samtidig tjene penge. Vi er naturligvis åbne for alle kvalificerede ansøgere.

Du bliver en del af et mindre team med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og gode muligheder for hurtigt at få
ansvar for dine egne opgaver.

 Dine opgaver vil blandt andet være

·        Behandling og opfølgning på reklamationer

·        Dialog med kunder og leverandører via telefon og
e-mail

·        Koordinering af reklamationssager med vores
leverandører

·        Oprettelse og vedligeholdelse af varer og øvrige
varestamdata

·        Oprettelse og opfølgning på købsordrer

·        Kontrol og ajourføring af informationer i vores
systemer

·        Administrative ad hoc-opgaver for bogholderiet

·        Praktiske og administrative opgaver for
marketing- og e-commerceafdelingen

·        Øvrige opgaver, der opstår i en travl og alsidig
hverdag

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

·        Arbejder struktureret, grundigt og har blik for
detaljerne

·        Er serviceminded og kommunikerer professionelt
med både kunder og leverandører

·        Kan arbejde selvstændigt og følge dine opgaver
helt til dørs

·        Trives med både faste rutiner og skiftende
opgaver

·        Er fortrolig med Microsoft Office-pakken,
særligt Excel

·        Har gode skriftlige og mundtlige dansk- og
engelskkundskaber

·        Har lyst til at lære nye systemer og
arbejdsgange

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med kundeservice, administration, indkøb, bogholderi eller produktdata, men det er
ikke et krav.

Kendskab til ERP- eller regnskabssystemer, eksempelvis Microsoft Business Central, er ligeledes en fordel. Det vigtigste er, at du er
lærenem, ansvarsbevidst og har mod på at sætte dig ind i nye opgaver.

 Om One Open Sky

One Open Sky er en familieejet, ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, der arbejder professionelt med salg og drift inden for surf-, ski-
og outdoorudstyr.

I koncernen er vi cirka 25 medarbejdere, og du bliver en del af et lyst og moderne kontormiljø, hvor vi kombinerer en professionel tilgang
med en uformel omgangstone.

 

Vi tilbyder

·        En varieret stilling med opgaver på tværs af
flere afdelinger

·        Grundig oplæring i vores systemer og
arbejdsgange

·        Et uformelt og kompetent arbejdsmiljø

·        Mulighed for at få praktisk erfaring med
kundeservice, administration, indkøb og e-commerce

·        En arbejdsplads med korte beslutningsveje og
mulighed for ansvar

·        Personalefordele og attraktive
medarbejderrabatter på kvalitetsudstyr

·        Fordelagtig frokostordning

 Arbejdstid og arbejdssted

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og aflønnes på
timebasis.

Der er mulighed for fleksibel eller nedsat arbejdstid på minimum 25 timer om ugen. Den konkrete arbejdstid aftales nærmere, men ligger
dog i hverdage inden for tidsrummet 8.00-17.00.

Arbejdet udføres fast fra vores kontor på Golfvej 10, 7400 Herning. Stillingen kan ikke udføres remote.

 Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til Frederik Kühl på
job@oneopensky.dk.

Skriv gerne i din ansøgning, hvornår du kan begynde, og hvor
mange timer om ugen du ønsker at arbejde.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet
den rette kandidat.